Arthur’s Aftensmad

At være indehaver af en dobermann, giver opmærksomhed, heldigvis mest positiv og så en masse spørgsmål. Har man Arthur, der falder lidt udenfor de normale rammer for vægt og str. – så er opmærksomheden nok en smule større.

Er han ikke meget stor? Jo, svarer vi ca. 2-3 om dagen.
Er han nu også en ren Dobermann? Ja – på amar’

1.000g råt uforarbejdet kød skal der på dobermann-maskinen hver dag, året rundt.
Arthur er ikke som de andre – han er større, stærkere, kraftigere, tungere, højere end de andre i klassen – men god som dagen er lang, hvis man har mødt direktøren 🙂

Vi har ingen videnskabelige beviser for hvorfor han er så meget større end en gennemsnitlig Dobermann (der skal veje mellem 32-45kg) – Arthur vejer mellem 55-60kg. Arthur har fået BARF siden sin 12. uge og via det gode, rene og proteinrige mad, har han vokset sig stor og stærk, er vores opfattelse.

Hvad spiser han og hvor meget? spørger mange os. Her er et billede af et typisk måltid.
Der er +/- 1.000g i dag bestående af kyllingehalse, kalvebrystben og lammemix (lammekød og indmad fra lam).

Arthur vejer mellem 55-60kg, vi har lidt svært med at få ham lokket med på en vægt, og sidst vi vejede ham, var ikke kønt da han skulle bæres op. Arthur er kastreret og vi har derfor haft lidt svært ved at holde hans vægt. Normalt rådgiver vi at hunde over 1 år skal have 2% af deres vægt om dagen – og for at holde Arthurs vægt har vi droslet lidt ned og ovenstående mængde passer ham rigtigt godt.

Dosering generelt: 
Hvalpe: 0-6 måneder ca. 6-7% af deres vægt.
Hvalpe: 6-12 måneder 3-5%
Unghund/Voksen: ca. 2%.
Nogle hunde skal have mere og andre mindre – Se på hunden, er den for tynd skal der mere på bordet og omvendt hvis de bliver lidt for runde. På få dage kan du ændre vægten op eller ned.

Arthur sov ind den 8. november 2021 i en alder af 9 år. Elsket og savnet. 

Select a Pickup Point