Lidt historie omkring hundemad og fodring.
Da tørkosten til hunde og katte kom på markedet, for ca. 50 år siden, var det en stor lettelse for hundeejerne. Man skulle ikke længere stå og koge ris og kallun, tørfoderet var let at fodre med og i følge varedeklarationen, fik hunden præcis den næring den skulle have – eller gjorde den?
Vi oplever i dag, en hel epidemi af livsstilsygdomme hos hunde: allergier og hot spots (akut hudbetændelse), nedsat og forringet syn, nedsat organfunktion, ledproblemer, øreproblemer, svampeinfektioner, kortere levetid osv. osv. Ligesom hos mennesker, er mange af disse sygdomme symptomer på forkert eller ernæringsmæssigt mangelfuld kost. Ofte ses symptomerne over tid i generationer, da flere sygdomme nedarves.
Langt de fleste tørfoderproducenter anvender biprodukter fra anden produktion. Det vil sige at kvaliteten af bl.a. kødproteinet er meget dårlig – hvis der overhovedet er rent kød i!
Ernæringsrigtig kost er hverken Hokus Pokus eller Raketvidenskab – det er simpelthen sund fornuft og logik, at fylde et legeme med den ernæring, som det generisk og fysiologisk, er kodet til at spise. Både hunde og katte er rovdyr, og rovdyr lever først og fremmest af råt kød!
Hvordan virker BARF i hunden?
BARF er absolut det bedste at fodre sin hund med. Det er hundens naturlige føde og der er en lang række fordele ved at fodre med råt kød.
Umiddelbare ændringer (1-2 uger):
- Dårlige ånde forsvinder.
- Lugt- og fedtfri pels. Det fedtede og grålige skær forsvinder, pelsen bliver gradvis blankere og kraftigere, og farverne bliver mere intense.
- Tandsten forsvinder og kan holdes varigt væk.
- Hunden bliver generelt mere rolig, dels fordi tygge- og gnavearbejdet er sundt for hundens mentale sundhed, dels fordi hunden bliver mæt på en anden måde end på tørkost.
Indenfor 3-6 måneder:
- Eventuelle allergisymptomer aftager (der kan forekomme en forbigående opblusning, idet ophobede affaldsstoffer renses ud gennem huden).
- Eventuelle øreproblemer bedres og forsvinder.
- Eventuelle svampeinfektioner forsvinder.
- Eventuel forhudsbetændelse og/eller analkirtelproblemer bedres betragteligt, hos nogle forsvinder problemet helt.
- Hunden får lettere ved at fastholde sin normalvægt, såfremt man fodrer efter anbefalingerne.
- Overvægtige hunde taber sig, uden at sulte.
- Tænder, knogler og muskler bliver kraftigere og stærkere.
- Hunde med nyreproblemer får det ofte bedre, idet proteinet de får er animalsk, rent og uforarbejdet.
Specielt ved store- og gigantracer, ses der forskel på muskel- og knoglestruktur. Hvalpe der vokser meget hurtigt det første ½ år, har især brug for calcium og protein af bedste kvalitet.
Selv hvis man starter med råfodring i en senere alder, kan der ses tydelige ændringer i f.eks hundens bagparti. Vi har set Schæferhunde, der kom med ustabile slingrende bagpartier, rette sig mere end 10 cm op, indenfor det første år på BARF!
BARF er ikke mirakelmad, det er blot naturlig mad, der hos nogle hunde udvikler små mirakler.
Man kan også spørge sig selv om det er rimeligt, at give mange tusinde kroner for sin hund, for derefter at spare på maden? Penge som oftest vil blive brugt på hunden alligevel, bare i form af dyrlægeregninger.
Når man begynder at råfodrer sin hund, er der nogle få ting man skal være opmærksom på. Små ubetydelige ændringer i hundens vaner og mønstre, som alligevel er vigtige at kende til.
- Afførings mængden vil blive betydeligt mindre, da hunden optager mere næring fra kosten.
- Afføringens udséende og form vil ændre sig, afhængigt af kødtype og knoglemængde, der indtages. Også fra dag til dag.
- På grund af øget mavesyre indhold i maven, kan hunden til tider kaste f.eks. brusk- eller knoglestykker op, eller regurgitere (gylpe) ufordøjet føde op. Dette er en hel naturlig og vigtig del af hundens fysiologiske forsvarsmekanisme. Op til 3 gange om måneden er normalt, men hvis der opstår den mindste form for bekymring, så kom ind i butikken og få en snak om problemet. Det er altid vigtigt, at få udelukket evt. sygdom.
- Nogle hunde ændrer adfærd i forbindelse med fodringen; de bliver meget glade, hopper op af sin ejer, og løber måske også rundt og gør lidt – alt sammen for at fortælle ”byttet er mit og jeg deler ikke”.
Langt de fleste hunde, er også meget glade for marvben. De kan ikke fortære selve benet – dette gælder alle bærende knogler, men de slikker marven ud. Marv er næsten rent fedt, men marven er sprængfyldt med vitaminer og mineraler.
Når du kender hundens idéelle ugentlige indtag af kød og ben, er fordelingen ikke så vigtig. Så længe man kommer igennem flest mulige kødgrupper på ca. en måned, er rækkefølgen uden betydning. Det vigtigste er hundens mentale balance og man kan jo ikke tvangsfodre en hund, hvis det nu viser sig, at den kun vil have kylling og lam.
Når det kommer til det grønne er der stor forskel på hunde og deres behov. Som supplement har vi en grøntsagsblanding man kan servere sammen med kødet, bedst sammen med kallunen, hvor optageligheden så er maksimal. Alternativt og forholdsvis nyt er Mix-It som er en en blanding af kril og grøntsager.
For at være fuldstændig sikker på at hunden ikke kommer til at mangle noget, anbefaler vi BARF Complex, der er en vitamin- og mineralblanding udelukkende baseret på tørrede planter og urter. Blandingen dækker bredt og på grund af pulverformen har den en nem optagelighed i hundens tarme. Mange hunde har også glæde af et lille tilskud olie, gerne lakseolie, og hvis der er særlige behov for pelspleje, styrkelse af led og knogler, sart mave, allergiproblemer osv., så kan vi også være behjælpelige med det.
Så en kort opsummering: BARF-fodring består først og fremmest af frisk kød og kødben fra sortimentet, BARF Complex pulver og lakseolie. Det er ikke besværligt og prismæssigt ligger det i leje med kendte tørfodermærker. Derudover har vi en lang række af lækkerier til vores firbenede venner, både til træning og til belønning, og alle sammen selvfølgelig helt naturlige og uden nogen form for tilsætningsstoffer.
Hos Arthurs Barf i Hørsholm sætter vi en stor ære i kun at have tilfredse kunder. Vi står altid parate med gode råd og vejledning, så kom ned til os i butikken og få en snak om ernæringsrigtig og sund hundemad – og tag endelig hunden med, det er jo den det hele handler om.
De bedste hundehilsner, Arthur 🙂